-
1 det gå heller ikke særlig godt
тоже не очень(особенно) хорошо -
2 Jeg snakker ikke særlig godt.
Не очень хорошо говорю. -
3 inget vidare
adverbium1. ikke særligtHur känns det? -Inge' vidare!
Hvordan føles det (hvordan går det)? - Ikke særlig godt!
Det är då inget vidare väder i dag!
Det er ikke noget særlig godt vejr i dag!
-
4 inget vidare
adverbium1. ikke særligtHur känns det? -Inge´ vidare!
Hvordan føles det (hvordan går det)? - Ikke særlig godt!Det är då inget vidare väder i dag!
Det er ikke noget særlig godt vejr i dag! -
5 särskild
adjektiv1. særskilt, adskiltCykla inte på trottoaren, det finns faktiskt särskilda cykelbanor!
Du må ikke cykle på fortovet, der findes faktisk særskilte cykelstier!
2. særlig, anderledesDet är en alldeles särskild dag i dag, jag har fått ett barnbarn
Det er en helt særlig (anderledes) dag i dag, jeg har fået et barnebarn
3. vis, bestemt, specielHar du tänkt dig nån särskild färg i matrummet?
Har du tænkt på en bestemt farve til spisestuen?
Hur har du det? - Inget särskilt!
Hvordan går det? - Ikke særlig godt!
-
6 särskild
adjektiv1. særskilt, adskiltCykla inte på trottoaren, det finns faktiskt särskilda cykelbanor!
Du må ikke cykle på fortovet, der findes faktisk særskilte cykelstier!2. særlig, anderledesDet är en alldeles särskild dag i dag, jag har fått ett barnbarn
Det er en helt særlig (anderledes) dag i dag, jeg har fået et barnebarn3. vis, bestemt, specielHar du tänkt dig nån särskild färg i matrummet?
Har du tænkt på en bestemt farve til spisestuen?Særlige udtryk:Hur har du det? - Inget särskilt!
Hvordan går det? - Ikke særlig godt! -
7 kalas
I substantiv1. fest, gildeOhlssons er bare nogen vi møder til fester, vi kender dem ikke særlig godt
2. også i overført betydning om en stor mængde af noget godt/festligtfemtioårskalas; knytkalas; pusskalas
II præfiks (forstavelse, forled)halvtredsårsfest; sammenskudsgilde; (overdrevent) kysseri
1. forstærkningsord, se eks.! (hverdagssprog/slang)Det der var utrolig (fantastisk m.m.) godt
2. udmærket, pæn m.m. (brugt som en slags adjektiv) (hverdagssprog/slang)Kalas!
Supergodt!, Kæmpeflot!
-
8 kalas
I substantiv1. fest, gildeTil Lillesøsters fødseldagsfest for klassekammeraterne er hendes lærer også inviteretOhlssons er bare nogen vi møder til fester, vi kender dem ikke særlig godt2. også i overført betydning om en stor mængde af noget godt/festligtSammensatte udtryk:femtioårskalas; knytkalas; pusskalas
halvtredsårsfest; sammenskudsgilde; (overdrevent) kysseriSærlige udtryk:II præfiks (forstavelse, forled)1. forstærkningsord, se eks.! (hverdagssprog/slang)Det der var utrolig (fantastisk m.m.) godt2. udmærket, pæn m.m. (brugt som en slags adjektiv) (hverdagssprog/slang)Kalas!
Supergodt!, Kæmpeflot! -
9 någon (nån)
pronomen1. nogen, enTyst, det kommer någon!
Tys, der kommer nogen!
Sätt på potatisen någon!
Ka' en af jer ikke sætte kartoflerne over!
2. adjektivisk brug: lidt, en smule, nogle få m.m.H. er nogle få centimeter mindre end mig
Kun en gang, eller nogle gange
Kun lidt, til en vis grad
Det er ikke meget, men det er i hvert fald noget
-
10 någon (nån)
pronomen1. nogen, enTyst, det kommer någon!
Tys, der kommer nogen!Sättpåpotatisen någon!
Ka´ en af jer ikke sætte kartoflerne over!2. adjektivisk brug: lidt, en smule, nogle få m.m.H. er nogle få centimeter mindre end migSærlige udtryk:Kun en gang, eller nogle gangeKun lidt, til en vis gradDet er ikke meget, men det er i hvert fald noget -
11 как-нибудь
adv1 på en eller anden mådevimå hjælpe ham på en eller anden måde2 ikke særlig godt3 på et eller andet tidspunktзайди ко мне как-нибудь на неделе kig ind til mig engang i ugens løb. -
12 того
pron. denne, dette* * *I se тот. II part adv1 fyldeord2 f eksон,кажется, того han ser ud til at have en skrue løsне того ikke særlig godt. -
13 interpellation
substantiv1. åbent spørgsmål i rigsdagen til minister, forespørgsel -
14 schavottera
verbum1. blive stillet i gabestokken, blive anklaget og hånetJag misslyckades i en frågesport i teve, och tro mig, jag schavotterade i flera veckor efteråt
Jeg klarede mig ikke særlig godt i en TV-quiz, og tro det eller ej, jeg blev anklaget og hånet i flere uger bagefter
-
15 så där
adverbium1. på sådan en måde, på den måde2. cirkaRing och säg att vi kommer om så där en timme!
Ring og sig at vi er der om ca. en time!
3. ikke særlig godt, nogenlundeHur mår du? - Så där (såpass)!
Hvordan har du det? - Nogenlunde!
-
16 över
I præposition1. over, ovenoverBokia har forretninger i hele landet (Bokia = boghandel, boglade)
3. via, gennem, til den anden side af nogetFamilien har lejet huset (fritidshuset, torpet) i sommer
5. om positionE.H. är ny chef över SVT
E.H. er ny chef for Sveriges Television
6. angående m.m.Fundera över saken är du snäll!
Vær sød og tænk lige over det!
7. i sammensætn. med adjektiver og verber, se eks.!Besviken över, glad över, upprörd över
II adverbiumSkuffet over, glad over, oprørt over
1. over (retning, eller ud over en vis grænse)Vill du räcka över brödet!
Vil du række mig brødet!
2. mere end3. omme, forbi, færdigGudskelov, det är över
4. tilovers5. i sammensætn. med verber, se eks.!Arbeta över, koka över, måla över, rinna över, sova över
Arbejde over, koge over, male over, løbe over, overnatte hos nogen
-
17 blingon
substantiv1. en slags blå tyttebær (blåbær+tyttebær) (grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)En korsning mellan lingon och blåbär, blingon, har upptäckts i Bohuslän. Men bären smakar inte särskilt gott
En slags krydsning mellem tyttebær og blåbær, 'blingon', er blevet opdaget i B. Men bærrene smager ikke særlig godt -
18 interpellation
substantiv1. åbent spørgsmål i rigsdagen til minister, forespørgsel -
19 schavottera
verbum1. blive stillet i gabestokken, blive anklaget og hånetJag misslyckades i en frågesport i teve, och tro mig, jag schavotterade i flera veckor efteråt
Jeg klarede mig ikke særlig godt i en TV-quiz, og tro det eller ej, jeg blev anklaget og hånet i flere uger bagefter -
20 så där
adverbium1. på sådan en måde, på den måde2. cirkaRing och säg att vi kommer om så där en timme!
Ring og sig at vi er der om ca. en time!3. ikke særlig godt, nogenlundeHur mår du? - Så där (såpass)!
Hvordan har du det? - Nogenlunde!
См. также в других словарях:
Peder Oxe — Peder Oxe, søn af Johan Oxe og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12 årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens… … Danske encyklopædi
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn — (1) TEKSTBEGYNDELSE MV. Første ord i en tekst, fx i en bog, en avis, et digt, et brev eller en annonce, skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også første ord i et tekstafsnit, fx i et kapitel, en paragraf eller et »nyt afsnit«… … Dansk ordbog
Tudse — Tudsen er en af de mest almindelige padder i Danmark. En tudse ligger i dvale om vinteren. En voksen huntudse kan blive cirka 10 12 cm lang, og en voksen hantudse er 7 8 cm lang. En tudse spiser orme. Den lever hvor der er sumpet, så er den… … Danske encyklopædi
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Vadehavet — Isen smelter over Danmark Vadehavets dannelse. I Weichselistiden for 60 12 tusind år siden lå isen tungt over Danmark, undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den sidste af mange istider. Da isen efterhånden smeltede over… … Danske encyklopædi
Liebe — 1. Ade, Lieb , ich kann nicht weine, verlier ich dich, ich weiss noch eine. Auch in der Form: Adieu Lieb, ich kan nit weinen, wilt du nit, ich weiss schon einen. (Chaos, 60.) »Wenn dir dein Liebchen untreu war, musst du dich nur nicht gleich… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon